How to impress a girl 1 – Sådan imponerer du en kvinde, du ikke kender i forvejen

Hvordan kommer man i kontakt med den kvinde, man er blevet interesseret i, men som man ikke har mødt tidligere?

Her er fem tips, der måske kan hjælpe dig:

 

© Ryan Pike | Dreamstime

© Ryan Pike | Dreamstime

1. Sørg altid for at være velklædt og dufte godt. Vis, at du tager dig selv alvorligt. Gå i bad hver dag. Børst tænder et par gange om dagen og brug tandtråd. Plej dit skæg eller barber dig dagligt. Brug ikke for meget aftershave/cologne. Hav altid rent (og nystrøget) tøj på.

2. Vær høflig. At være velopdragen og galant betyder ikke, at man er kedelig. Det indebærer, at du ved, hvordan du behandler andre mennesker med respekt. Det sætter de fleste kvinder pris på. Vis hende, at du er hensynsfuld over for andre mennesker og ikke kun hende. Sig “tak”, ”velbekomme” og andre høflighedsfraser, når det er passende.

Når du går forrest gennem en dør, så hold den for den næste, der kommer.

Det er i orden at slappe med sine venner, men vis altid din bedste side til mennesker, du ikke kender så godt, hvilket vil sige at du skal undgå at være uhøflig, opfarende eller grov.

3. How to talk to girls: Tænk, før du taler. Alle kan fare op og sige dumme ting, men du skal gøre dit bedste for at begrænse denne adfærd, når du er sammen med hende. Tøv et par sekunder, så du kan nå et tænke over, hvad du vil til at sige.

Lad være med at fremhæve andre kvinder i forhold til hende. Måske tror du, at det kan gøre hende jaloux, men denne strategi er rigtig dårlig. Det vil få dig til at virke overfladisk og vægelsindet. Lad hende vide, at hun er den eneste, du er interesseret i.

Undgå dumsmarte bemærkninger, sort humor og sjofle vittigheder. Gem dem til dine venner. Lad også være med at love mere, end du kan holde.

4. Giv hende oprigtige komplimenter. Det er ikke så svært, som det lyder. Her er et forslag til, hvad du kan gøre:

© Phil Date | Dreamstime

© Phil Date | Dreamstime

Tænk på, hvad du bedst kan lide ved hende. Det kan være hendes smil, hendes latter, hendes intelligens – hvad synes du bedst om? Og så en lille advarsel: I begyndelsen af jeres bekendtskab skal du kun omtale hendes øjne og smil – og ikke nogen andre fysiske fortrin. Selv om hun er ”the most beautiful woman” skal du vente til senere med at komplimentere hende for hendes flotte figur og smukke ansigt.

Hold det lidt privat. I behøver ikke at være helt alene, når du siger noget pænt til hende, men vær forsigtig, hvis der er andre til stede. Du kan eventuelt sende dine komplimenter til hende som SMS eller mail. Dette indebærer endvidere, at hun kan tage dem frem igen og igen.

Gør det kort og sødt. Der er ingen grund til svulstige poetiske udfoldelser på 3-4 minutter. En enkelt bemærkning er det bedste.

Vær opmærksom på, hvordan du siger det. Der er stor forskel på, hvordan komplimenter opfattes. I stedet for at sige “Det er en smuk kjole” eller “Jeg kan godt lide din påklædning” skal du hellere sige “Du ser rigtig godt ud i den kjole.” Ros kvinden, og ikke det tøj hun går i! Grunden til, at vi helst bruger den første strategi, er fordi det er det mindst angstprovokerende for os. Men kvinden kan godt lide at manden tør løbe en risiko og bevæge sig ud på tynd is. Jo mere han satser, jo større er fortjenesten.

Brug dit kropssprog bevidst. Smil! Og husk at holde øjenkontakten, når du roser hende.

5. Få hende til at føle sig speciel. Find måder at fortælle hende på, at du synes, hun er noget helt særligt. Dette gælder såvel i optakten til jeres forhold, som når I senere danner fast par. Gør det hele livet igennem, og dit liv og samliv vil blive både sjovere og lettere.

Undgå at ignorere hende. Hvis hun SMS’er til dig, så skriv tilbage. Hvis hun vil i kontakt med dig, skal du afsætte tid til hende, også selv om det måske er lidt ubelejligt for dig.

Tilbyd hende din hjælp, hvis hun har brug for det. Det kunne være at bære tunge ting, at gå et ærinde for hende, eller lægge øre til en udfordring, hun står med.

Lav en lille smule sjov med hende! Gør det lidt privat mellem jer to, så I skaber en slags hemmelig alliance. Dette vil få hende til at føle sig speciel, inkluderet og tættere på dig.

Lad det primært være hende, der taler. Den største fejl, en mand kan begå i forhold til en kvinde, er at have fokus på sig selv. Tal i stedet om jeres fælles interesser. Spørg ind til hendes hobbyer, rejser, foretrukne bøger, musik, osv. Vent med hendes familie og arbejde, til hun selv kommer ind på det. Hvis hun stiller dig et spørgsmål, så besvar det kort og præcist, og vend derefter tilbage til at spørge hende om noget. Lad samtalen være glidende, det vil sige at dine spørgsmål har relation til det, I lige har talt om.

Med disse fem punkter skulle du være godt klædt på til at kontakte en kvinde, du ikke rigtigt kender – endnu – samt skabe grundlag for at få forbindelsen til at fortsætte.

.

Leave a Reply

Bog om dating for mænd
Hvordan kan man finde sit livs udkårne og få parforholdet til at vare ved?
Bog

Læs mere om bogen på
www.Datingsider-SiderAfDating.dk

Soulmate gratis samtale coaching
Ny gruppe for singler
Denne gruppe vil give dig større klarhed som single, og vise dig hvad der skal til for at du kan tiltrække dig din ideelle partner og få parforholdet til at være ved. Klik her for at læse mere
Gruppe-coaching over telefonen


Eksempler frihed kontakt nyheder