GRATIS bog, tips og nyheder
Klik her, hvis du vil have et uddrag fra bogen om dating, gode tips til at tiltrække og fastholde en dejlig kæreste, samt være opdateret med nyheder. Flere oplysninger.

Ti tips til at overleve julen som single

© Phil Date | Dreamstime

© Phil Date | Dreamstime

Julen opleves naturligvis forskelligt fra menneske til menneske, men for nogen kan det være en ensom eller smertefuld oplevelse. Den festlige tid kan vække alle mulige former for ubehagelige følelser, så hvad gør du, hvis du er frustreret single og frygter juletiden?

En undersøgelse viser, at omkring halvdelen af alle singler mener, at ensomhed er grunden til, at de frygter julen. Desuden mener mange single-mænd, at julen er mere stressende end fx Valentinsdag.

Det kan være hårdt at møde gamle venner, som nu er i parforhold, eller endnu en gang at skulle forklare nysgerrige familiemedlemmer, hvorfor man stadig er single. Det kan føles som en kamp for overlevelse mere end en munter ferie og højtid.

Her er ti tips, der kan være med til at forhindre, at slutningen af december bliver en dårlig oplevelse:

#1) Lad være med at svælge i dine følelser af elendighed og frustration. Det gælder både til jul og på alle andre tidspunkter af året. Det vil kun bringe dig ind i en følelsesmæssigt nedadgående spiral. Hvor tit har du ikke selv tænkt: ”Øv, den negative person derovre gider jeg ikke snakke med!” Vær ked af det og rasende, mærk det – og kom videre. Elendighed avler endnu elendighed, og det skubber folk væk fra dig. Selvfølgelig kan ensomhed eller sorg over et tab være enormt svært, især til en højtid. Men gør et eller andet for ikke at blive opslugt af det. Distraher dig selv med forskellige aktiviteter. Hold dig optaget. Gå i terapi for at få forløst følelserne på en professionel og effektiv måde. Eller tal med en ven. Bare GØR noget!

Husk, at der er et liv efter jul. Det varer trods alt bare en uge, og det vil snart være januar.

#2) Fyld din tid op med noget fornuftigt. Hvis du har været single et stykke tid, vil du sandsynligvis have din kalender fyldt. Det er ikke nogen dårlig idé at have mange bolde i luften i forbindelse med højtider eller mærkedage. Du har som single ingen andre at bekymre dig om. Grib enhver chance for at more dig, deltag i fester, se gamle venner, besøg julemarkeder, og inviter andre single-venner til middag.

Hvis du har tid til overs, så overvej at deltage i noget frivilligt, velgørende arbejde i julen. På den måde gør du noget godt, både for dig selv, og for andre der trænger til det.

#3) Undgå at være den eneste single til en fest – hvis du har mistanke om, at det vil være ubehageligt for dig. Tag en ven eller veninde med – eller find på noget helt andet.

Din egen opfattelse kan være anderledes end andres. Måske føler du, at alles opmærksomhed er rettet mod din person. Men sandheden er normalt, at folk i virkeligheden har travlt nok med sig selv. Prøv i stedet at nyde selskabet og slappe af.

#4) Forbered dig på forskellige situationer. Det kunne fx være nysgerrige familiemedlemmer, der spørger til potentielle kærester, eller velmenende venner, der vil vide noget om hvad der gik galt med den seneste. Hav nogle gode svar parat, så du ikke bliver fanget på hælene. Dette kan variere fra det plausible svar (”jeg har bare ikke fundet den rette person endnu”), over det ærlige svar (”jeg er stadig i forberedelsesfasen”) til det mere flabede svar (”jeg har ikke lyst til at købe så mange gaver i år”). Uanset hvad du vælger, så sørg for, at du er velforberedt og har det godt med det.

#5) Se på den lyse side af sagen. Der er faktisk masser af fordele ved at være single i julen: Ingen kvaler med gaver til din partner, du kan gøre hvad det passer dig, ingen stress over hvor I skal spise julemiddagen, osv. Hvis du efter disse faktapunkter stadig har det elendigt, så husk at jule-tiden lægger et enormt pres på de fleste par. Mange overvejer faktisk skilsmisse i løbet af jule-perioden.

#6) Benyt lejligheden til at tage kontakt med de venner, som du har forsømt i år på grund af arbejde eller andre forpligtelser. Gennemgå din telefonliste og ring til alle, du ikke har talt med i et stykke tid. Send SMS’er, e-mails, beskeder på de sociale medier, eller gammeldags postkort for at komme i kontakt med gamle venner eller fjerne slægtninge.

#7) Lav hoved-rengøring og -oprydning. Skil dig af med alle gamle, uønskede ting, der blot har taget plads op og været i vejen. Hvis du mangler kontanter, så sælg tingene på eBay eller på et loppemarked. Start det nye år med orden i boligen. Et rent og ordentligt hjem fremmer tænkning og forandring.

#8) Tag dig tid til at være taknemmelig for alt, hvad du har opnået i det forgangne år. Når du giver de gode oplevelser opmærksomhed, har du lettere ved at forstå, hvad du har fået af gaver fra familien, vennerne og Universet.

Elsk og værdsæt dig selv for hvem du er. Hvis du elsker dig selv, er det lettere for en anden at elske dig. Bliv den person, som din ideelle partner er på udkig efter.

Forkæl dig selv med en ny boremaskine/frontspoiler/fitness-medlemskab eller frisure/manicure/pedicure. Lykønsk dig selv for alt det hårde arbejde, du har gjort i løbet af året. Du fortjener at have det godt!

#9) Tag væk. Hvis du ikke gider det sædvanlige juleræs med familie og venner, så tage på fx en charterferie, enten på ski eller til et dejligt varmt sted. Vær totalt egoistisk og hold en pause fra det hele. Jeg har selv som single taget på skiferie jul og nytår for at slippe for den frustrerende jule-oplevelse.

#10) Brug juleperioden til at reflektere over dit liv. Evaluer hvad du har opnået – og hvad du ikke har nået. Sæt nye mål for næste år. Investér i dig selv. Tænk i baner, der kan give dig nye færdigheder og udvikle dig til fremtiden. Det kan være at tage et kursus eller en uddannelse. Personlig udvikling er et skridt i retning af at opfylde dine drømme og skabe din ideelle fremtid.

Med disse ti punkter vil du have lagt grunden til en god oplevelse i juleperioden, og større sandsynlighed for at nå dine mål.

.

Leave a Reply

Bog om dating for mænd
Hvordan kan man finde sit livs udkårne og få parforholdet til at vare ved?
Bog

Læs mere om bogen på
www.Datingsider-SiderAfDating.dk

Soulmate gratis samtale coaching
Afklarende samtale
Ønsker du mere klarhed om hvordan du kan finde en kæreste?
Gratis afklarende samtale
Telefon


Eksempler frihed kontakt nyheder
Ny gruppe for singler
Denne gruppe vil give dig større klarhed som single, og vise dig hvad der skal til for at du kan tiltrække dig din ideelle partner og få parforholdet til at være ved. Klik her for at læse mere

Eksempler frihed kontakt nyheder
Artikler og blogposts

Klik på Blog/Nyheder for at læse forskellige artikler om dating og singleliv.
.
Foredrag og coaching

Klik på FOREDRAG eller WORKSHOP eller KURSUS eller COACHING eller GRUPPE for at læse mere
.
Følg os på facebook
facebook
Tilbud!
De mest læste artikler