GRATIS bog, tips og nyheder

Klik her, hvis du vil have et uddrag fra bogen om dating, gode tips til at tiltrække og fastholde en dejlig kæreste, samt være opdateret med nyheder. Flere oplysninger.

ansvar

Lille årsag – stor virkning

Hvem er egentlig ansvarlig for togkatastrofen i Canada? Mon det er jernbaneselskabet, der ikke havde sat en ekstra bremse på toget eller tillod vagtskifte på en bakkeskråning? Eller er det de brandfolk, der slukkede den første lille brand? Eller måske teknikeren, der ikke i tide fik udskiftet pakningen eller relæet, som forårsagede den første brand? Og så videre…

Se www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/07/09/0709201814.htm

 © Lee Rapson | Dreamstime


© Lee Rapson | Dreamstime

Det er nok ingen enkeltpersons SKYLD, men derimod uheldige sammentræf af omstændigheder, der i forening forårsagede katastrofen. Et fravær af blot EN af hændelserne ville have stoppet kædereaktionen, og intet var sket.

På samme måde udvikler succes’er sig også: En god ide. Et tilfældigt møde. En lille bemærkning. Og BINGO: Stor succes med kærlighedslivet.

Er det ikke lidt tankevækkende?

Vil denne viden om sammenhænge gøre dig i stand til at hjælpe dig i dine bestræbelser på at få mere succes og undgå „uheld“? Handler det mon udelukkende om gode vaner og omtanke? Er det hverdagens småting, der gør den store forskel?

.

Forhold til en gift person

Er der nogen risiko forbundet med at have et forhold til en person, der allerede er i et parforhold?

Ekstra Bladet har bragt en artikel om utroskab (se http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article2024325.ece). Artiklen i sin fulde længde kan du læse på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/utroskab-og-sidespring-hvordan-undgas-det

Se også elskerindens dilemma på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/sidespring-og-utroskab.

ekstrabladet

Hvad er selvansvarlighed?

Ansvarlighed og selvansvarlighed er ikke det samme, for det ene kan læres og det andet skal opleves. Meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.

Selvansvarlighed er noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og det kommer ikke af sig selv. Man skal have en passende motivation for at blive selvansvarlighed. Motivationen udspringer ofte af en smerte, man vil undgå, men kan også være noget godt, man søger hen imod.

Som singleterapeut lever jeg af at hjælpe mennesker med at finde selvansvarligheden. At være selvansvarlig kan imidlertid være temmelig ubehageligt. Hvis man ikke har fundet en kæreste, eller man har været igennem adskillige parforhold og igen er single, er det sidste man ønsker at få at vide, at man selv er ansvarlig for fortrædelighederne.

Det kræver en modenhed og et overblik at kunne sige: ”Det er mine egne valg, der har ledt mig frem til, at jeg bliver ved med at være alene, at jeg endnu engang er blevet forladt, eller at jeg igen og igen støder ind i den samme båtnakke/hystade”.

Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar.

Continue reading

Ti tips til et dejligt stævnemøde

Dating er normalt en frydefuld og opmuntrende oplevelse med en spændende kvinde, du har aftalt at mødes med, og som du gerne vil lære bedre at kende. Her er ti ting, som du kan være opmærksom på, der kan gøre stævnemødet endnu bedre:

© Andrew Taylor | Dreamstime

© Andrew Taylor | Dreamstime

Vær realistisk: Hvis du leder efter den perfekte kvinde, har du to problemer: For det første er perfektion usandsynligt, hvis ikke umulig. For det andet ville en perfekt kvinde (hvis hun eksisterer), med stor sandsynlighed være på udkig efter en perfekt mand. Er du det? Eller har du forskellige store og små fejl og mangler, lige som alle os andre?

Så spørg dig selv om dine forventninger er rimelige. Forlanger du for meget af dig selv, for meget af din date, eller for meget af situationen? Gode venner kan være nyttige i realitets-afklaringen. Hvis du er i tvivl, det er okay at spørge dem: “Er jeg realistisk her, eller har jeg taget en overdosis romantik-piller?”

· Vær specifik: Ofte sker der det, at når mænd taler om kvinder, er de enten helt væk i blød lykke eller de bliver hårde og fordømmende. Ingen af disse holdninger er særligt nyttige. At være specifik og konkret er en af de bedste måder at løse problemer på og at være realistisk.

Continue reading

Overgangen fra single-liv til parforhold

Det kan godt være en stor udfordring at gå fra en status som single til at leve i parforhold. Især hvis man har været single i mange år.

Manden er måske vant til at smide sit tøj på sengen eller gulvet, når han kommer hjem fra arbejde.

Og kvinden er måske vant til at gøre, hvad det passer hende, uden at skulle rådføre sig med andre.

Ingen af delene holder i et parforhold.

Følgende er nogle af de ændringer, som begge parter vil være nødt til overveje, hvis de ønsker en jævn overgang til et stabilt parforhold:

1. Måltiderne

Hvis du som single kun lavede mad til dig selv, når du var i humør til det, skal du nu til at tilpasse din appetit til en anden person. Selv om I spiser jeres måltider sammen, kan du stadig godt spise mellemmåltider, eller spise meget lidt til et måltid blot for at holde med selskab, men der er alligevel nogle mønstre du nok må ændre. Især når der kommer børn til.

2. Tøjvask, rengøring og madlavning

De huslige pligter klarer mange singler selv – eller de betaler sig fra det (rengøringshjælp og restaurant). Når man er to, må man drøfte, hvordan pligterne bliver fordelt ligeligt. Måske laver begge to det hele skiftevis eller sammen, eller den ene påtager sig ansvaret for en ting, og den anden tager ansvaret for noget andet.

Udfordringen mellem jer kan være, at I har forskellige holdninger til definitionen ”rent” og ”grundigt”. Det er vigtigt, at I kender hinandens holdninger og grænser på dette område, og at I respekterer hinanden.

3. Venner af det modsatte køn

Continue reading

Bog om dating for mænd

Hvordan kan man finde sit livs udkårne og få parforholdet til at vare ved?
Bog

Læs mere om bogen på
www.Datingsider-SiderAfDating.dk

Soulmate gratis samtale coaching

Afklarende samtale

Ønsker du mere klarhed om hvordan du kan finde en kæreste?
Gratis afklarende samtale
Telefon


Eksempler frihed kontakt nyheder

Ny gruppe for singler

Denne gruppe vil give dig større klarhed som single, og vise dig hvad der skal til for at du kan tiltrække dig din ideelle partner og få parforholdet til at være ved. Klik her for at læse mere

Eksempler frihed kontakt nyheder

Artikler og blogposts


Klik på Blog/Nyheder for at læse forskellige artikler om dating og singleliv.
.

Foredrag og coaching


Klik på FOREDRAG eller WORKSHOP eller KURSUS eller COACHING eller GRUPPE for at læse mere
.

Følg os på facebook

facebook

Tilbud!

De mest læste artikler