GRATIS bog, tips og nyheder

Klik her, hvis du vil have et uddrag fra bogen om dating, gode tips til at tiltrække og fastholde en dejlig kæreste, samt være opdateret med nyheder. Flere oplysninger.

balance

How to get a girlfriend – Hvordan finder jeg en kæreste?

Overskriften på denne artikel er på engelsk. Eller rettere sagt, halvdelen er på engelsk og den anden halvdel er på dansk. Grunden er, at der er skrevet et hav af artikler på engelsk om singleliv og dating, men relativt få er på dansk. Det vil jeg råde bod på her.

Der er rigtigt mange måder at finde en kæreste på. Man kan lede i sit nærområde, eller man kan gå på Nettet. Nogle bruger også ferierejser eller deres arbejde til at søge efter den eneste ene.

Men sandheden er, at du kan komme til at lede rigtigt længe – og lede forgæves – hvis du ikke først har fundet dig selv. Du kan risikere at finde den ene ”dårlige kopi” af dig selv efter den anden, og hverken du eller dine skiftende kærester vil i længden være tilfredse.

Grunden til, at mange dyrebørn har så kort en opvækstperiode, inden de må klare sig selv, er fordi der ikke er så meget, de behøver at lære.

Når menneskers opvækstperiode er så relativt lang (cirka 18 år) er det ikke fordi vi er dummere end andre levende væsener, men fordi der er så utroligt meget, vi kan lære. Igennem 100.000 år har vi kunnet udvikle os til voksne mennesker i fred og ro, hvor vi har lært alt, hvad der var værd at vide, ved at se på hvordan andre (de voksne) gjorde. ”Monkey see, monkey do!”

Continue reading

At hvile i sig selv

Hvad betyder det?

– Mange bruger udtrykket ”at hvile i sig selv” om den partner de søger på datingsiderne.

– Et godt parforhold indebærer at begge parter hviler i sig selv.

– Og selvfølgelig skal en leder hvile i sig selv.

Så hvad indebærer det egentlig?

© Theodor38 | Dreamstime.com

© Theodor38 | Dreamstime.com

Det er naturligvis individuelt, hvad man lægger i udtrykket, men jeg vil her nævne 21 punkter med min opfattelse af, hvad hvilen i sig selv er, samt hvad man kan gøre for at opnå denne tilstand:

  1. Når man hviler i sig selv, føler man en dyb indre ro og væren. Man oplever en naturlig balance i krop, sind og ånd, uanset om man befinder sig i trygge omgivelser eller der raser en orkan omkring en. Continue reading

Et match med den rigtige

For at forelskelsen kan finde sted og eksplodere, skal der være et match mellem to mennesker. Og man er med stor sandsynlighed nødt til at møde en del mennesker, inden man på det tidspunkt finder den rigtige. Det er ikke altid let, og det tager som regel tid. De fleste af os skal igennem mange kæreste- eller par-forhold, før det lykkes. Det positive aspekt af dette er dog, at det giver en masse erfaring. Men kun hvis du i processen udvikler dig – det vil sige ikke bliver ved med at gøre det samme igen og igen.

© Adela Manea | Dreamstime

© Adela Manea | Dreamstime

Grunden til, at du endnu ikke har fundet ”den rigtige”, kunne måske være, fordi du selv endnu ikke er ”den rigtige”. Hvad har du gjort for at komme i balance, få erfaring, få sociale kompetencer, lære livets færdselsregler at kende, sætte dig ind i, hvad det vil sige at leve i parforhold, samt øve dig i at gøre tingene rigtigt, så de bliver lette og naturlige for dig.

En rigtig mand, der ønsker sig et bund-solidt parforhold med ægteskab og børn og hvad der dertil hører, må træffe en beslutning om at være til stede og fokuseret. Ingen starte et parforhold og samtidig forvente at fortsætte med at kunne spankulere rundt og jage hver eneste smukke eller interessante kvinde i nærheden. Det vil din partner ikke finde sig i ret længe – hvis det vel at mærke er en RIGTIG kvinde. Mænd har et urinstinkt, der får dem til at ønske at sprede deres sæd hos så mange kvinder som muligt – for artens overlevelse. Hvis blot man er opmærksom på og anerkender sine svagheder, fx tiltrækning til lækre unge kvinder, og samtidig forstår at tøjle det, er der ingen problemer. Ét er, hvad man tænker og føler. Et andet er, hvad man udlever. Hvis man har et uhensigtsmæssigt behov, fx vold, utroskab, pædofili eller lignende, må man arbejde med sine overbevisninger i psykoterapi eller hos en psykiater, for at få ”fejlprogrammeringen” rettet.

Så for at blive en rigtig mand, skal du skrue op for forventningerne til dig selv, i stedet for til din partner. Forvent ikke det urimelige af din kæreste eller ægtefælle, men yd noget selv.

Bliv den mand, som din ideelle kvinde er tiltrukket af – og vær så meget i balance med dig selv, at parforholdet holder.

 

Hvad skal der til for at ændre vaner?

Hvornår vil ubehagelige ting ændre sig? Hvornår stopper en dårlig situation? Det vil det først, når du har fået nok. Det kan godt være, at du skal gennem en lang periode med irritation, smerte og vrede, men pludselig er du klar over, at du har fået nok.

Til hverdag kan man finde sig i nogle ting, og se igennem fingrene med andre. Der er hele tiden en balance mellem hvad man får ud af relationen og at man finder sig i ubehageligheder. Hvis det pludselig tipper og ulemperne bliver for store i forhold til fordelene, så er man klar til at stoppe op og ændre kurs. Lige pludselig kan det bare blive for meget. Det kan være at ens ægtefælle vrisser, er negativ, stemmen går ned, vedkommende siger nej-nej-nej i det uendelige, kritiserer, brokker sig – og du finder dig i det, fordi relationen, børnene, økonomien, osv. er vigtige for dig. Du går i lang tid og finder dig i urimelighederne – men på et tidspunkt bliver det for meget, eller du finder pludselig modet til at sige fra. Måske er det en bestemt begivenhed, der udløser det. Måske har det bare hobet sig op og der er en eller anden lille dråbe, der får bægeret til at flyde over. Eller måske er der en alvorlig begivenhed, der sætter det hele i gang.

Continue reading

Sundhed og helbred

Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab fortæller, at danskere i sunde forhold har færre hjerteproblemer, bedre immunforsvar, større mentalt velvære og lever længere. Skænderier og skilsmisser trækker den forkerte vej og påvirker også børnenes helbred. I hvert tiende danske forhold er begge parter ulykkelige, og deres helbred lider under det.

Når vores helbred er svækket, når vi ligger i sengen, når vi er i dårligt humør, nedtrykte, energiforladte og måske har svært ved at finde meningen med livet, så er vi i ubalance eller uligevægt.

Jeg er af den overbevisning, at helbredsmæssige udfordringer er fravær af sundhed. Lidt firkantet sagt er sundhed det samme som balance, og helbredsmæssige udfordringer er ubalance. Hvis du ikke føler dig godt tilpas, er du i ubalance. Ubalancerne kan være skabt af enten noget, du har fået for meget af, eller noget du mangler.

Et gammelt mundheld siger, at for lidt og for meget fordærver alting. Altså at man ikke skal have hverken for lidt eller for meget af noget, men lige tilpas.

Jeg mener, at der er fem grunde til vores fysiske og følelsesmæssige ubalancer:

1. Forgiftning – hvad som helst vi får for meget af

2. Mangeltilstand – noget vi får for lidt af, fx næringsstoffer

3. De psykiske og følelsesmæssige aspekter – traumer og længerevarende påvirkninger

4. Den fysiske krop – for lidt eller for meget bevægelse

5. Spiritualitet og mening med livet – mangel på dette eller religiøs fanatisme

For lidt og for meget…

Continue reading

Et åbent eller lukket hjerte

Hvad nu, hvis man har nogle smertefulde erfaringer fra tidligere parforhold? Man er blevet snydt, bedraget, trådt på, ydmyget, slået osv.? Hjertet er lukket hårdt til. Hvad kan man gøre for at åbne det igen?

Egentlig skal et knus hjerte behandles på præcis samme måde som en brækket arm….

Hvad gør man, hvis armen er brækket?

  1. Først og fremmest skal armen sættes rigtigt sammen igen. Hvis den vokser skævt sammen, kommer man aldrig til at bruge den optimalt igen.
  1. Dernæst skal armen have ro, det vil sige, at den skal i gips. Hvis den ikke får ro, vokser den ikke ordentlig sammen, og man kommer måske aldrig til at bruge den optimalt igen.
  1. Til sidst skal gipsen af. Hvis man ikke nogensinde fjerner gipsen og genoptræner armen, men altid har den fikseret, vil man aldrig komme til at bruge den optimalt igen.

Endvidere skal man sørge for så hurtigt som muligt at give kroppen ekstra næringsstoffer i form af fx vitaminer og mineraler. Den brækkede arm har brug for ekstra forsyninger i form af friske byggematerialer til genopbygningen.

Processen er på nøjagtigt samme måde med et knust hjerte:

Continue reading

Hvordan man opbygger et forhold

At blive forelsket og vikle sig ind i romantik og lyserøde skyer er første skridt mod at opbygge et parforhold, der holder. Hvis du leder efter den helt store langsigtede kærlighed, kan følgende gode råd hjælpe dig med at udvikle din tiltrækning og forelskelse til noget dybere:
• Sørg for at forholdet er gensidigt, så I kan holde balancen mellem jer.
• Hvis du er kvinde, så prøv at lade din partner føre an. Hvis du er mand, vil de fleste kvinder foretrække, at du træder frem og er den store stærke mand, der har styr på situationen – så vær ikke bange for at gøre det. Det skal bare gøres på den rigtige måde!
• Vær forsigtig med at gå i seng med hinanden alt for tidligt i forholdet. Nogen gange er det fint, mens det andre gange slet ikke duer, og på sigt har nogle alvorlige konsekvenser.
• Efterhånden som I lærer hinanden at kende og kommer til at stole på hinanden, bevæger I jer gradvist og langsomt fra at være fremmede for hinanden til at være kærester. Lad være med at ødelægge forholdet ved at forsøge at tage for store spring fremad. Hastigheden er dog forskellig fra person til person, og fra forhold til forhold.
• Afbalancer følelser og tanker. Mærk, hvordan du har det, og tænk dig om. Stop op en gang imellem, og overvej hvordan det går. Lad være med at fantaserer om en fremtid med en, du knap nok kender endnu.

At opbygge et godt parforhold kræver øvelse, tid, tålmodighed og færdigheder. Hvis man ønsker sig et længerevarende lykkeligt forhold, er det ikke nok blot at være forelsket.

Bog om dating for mænd

Hvordan kan man finde sit livs udkårne og få parforholdet til at vare ved?
Bog

Læs mere om bogen på
www.Datingsider-SiderAfDating.dk

Soulmate gratis samtale coaching

Afklarende samtale

Ønsker du mere klarhed om hvordan du kan finde en kæreste?
Gratis afklarende samtale
Telefon


Eksempler frihed kontakt nyheder

Ny gruppe for singler

Denne gruppe vil give dig større klarhed som single, og vise dig hvad der skal til for at du kan tiltrække dig din ideelle partner og få parforholdet til at være ved. Klik her for at læse mere

Eksempler frihed kontakt nyheder

Artikler og blogposts


Klik på Blog/Nyheder for at læse forskellige artikler om dating og singleliv.
.

Foredrag og coaching


Klik på FOREDRAG eller WORKSHOP eller KURSUS eller COACHING eller GRUPPE for at læse mere
.

Følg os på facebook

facebook

Tilbud!

De mest læste artikler