GRATIS bog, tips og nyheder

Klik her, hvis du vil have et uddrag fra bogen om dating, gode tips til at tiltrække og fastholde en dejlig kæreste, samt være opdateret med nyheder. Flere oplysninger.

kærlighed

Lille årsag – stor virkning

Hvem er egentlig ansvarlig for togkatastrofen i Canada? Mon det er jernbaneselskabet, der ikke havde sat en ekstra bremse på toget eller tillod vagtskifte på en bakkeskråning? Eller er det de brandfolk, der slukkede den første lille brand? Eller måske teknikeren, der ikke i tide fik udskiftet pakningen eller relæet, som forårsagede den første brand? Og så videre…

Se www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/07/09/0709201814.htm

 © Lee Rapson | Dreamstime


© Lee Rapson | Dreamstime

Det er nok ingen enkeltpersons SKYLD, men derimod uheldige sammentræf af omstændigheder, der i forening forårsagede katastrofen. Et fravær af blot EN af hændelserne ville have stoppet kædereaktionen, og intet var sket.

På samme måde udvikler succes’er sig også: En god ide. Et tilfældigt møde. En lille bemærkning. Og BINGO: Stor succes med kærlighedslivet.

Er det ikke lidt tankevækkende?

Vil denne viden om sammenhænge gøre dig i stand til at hjælpe dig i dine bestræbelser på at få mere succes og undgå „uheld“? Handler det mon udelukkende om gode vaner og omtanke? Er det hverdagens småting, der gør den store forskel?

.

Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus



.

Mænd og kvinder kommer fra hver sin planet. Det er det billede, den amerikanske psykolog John Gray bruger som udgangspunkt for at fortælle om de væsentligste forskelle mellem de to køn.

  • Mænd og kvinder misforstår nemt hinanden, fordi de taler vidt forskellige sprog.
  • Mænd kommer med løsninger og underkender følelser, når kvinder har brug for forståelse. Kvinder kommer uopfordret med gode råd, når mænd vil klare ærterne selv.
  • Mænd trækker sig ind i sig selv, når de har problemer, hvorimod kvinder har behov for at snakke om dem.
  • Mænd vil gerne føle, der er brug for dem. Kvinder vil føle sig elsket.
  • Mænd og kvinder giver den slags kærlighed, som de selv har brug for, og ikke hvad den anden har brug for.

Hvad man kan gøre for at modvirke forskellene i de to køns måder at kommunikere på, og hvordan kan man tackle forskelle i følelsesmæssige behov.

Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus er solgt i millioner af eksemplarer på verdensplan. John Gray har bl.a. også skrevet Mars begærer Venus, Venus elsker Mars; Mars og Venus i nye forhold samt Mars og Venus finder en kæreste.

Jeg synes, at bogen er fantastisk god, og absolut værd at læse for både de, der allerede er i parforhold, og de, som ønsker sig et.

www.marsvenus.com/

Leder du efter din soulmate?

Mange tror, at parforhold handler om at finde en helt bestemt person, der matcher perfekt, og at når man har fundet ham eller hende, kan man leve lykkeligt sammen resten af livet. ”Når jeg finder sammen med min soulmate, er min lykke gjort.”

Dette er en ret udbredt antagelse, men den har resulteret i meget smerte, kærestesorg, fortvivlelse, ensomhed – og skilsmisser.

© Sunin | Dreamstime.com

© Sunin | Dreamstime.com

Det perfekte parforhold med soulmaten skal der ikke ledes efter. Derimod skal det skabes.

Ideen om at finde sin ”anden halvdel” og sjæleven blev sandsynligvis grundlagt af græske filosoffer som fx Platon. Han mente, at alle mennesker var delt i to, og at der var en tvilling et eller andet sted, som ønskede at blive forenet med den anden halvdel. Samtidig indebærer ideen om halvdelene, at der eksisterer en perfekt person for os, og at det kun handler om at finde ham eller hende. Man har en fornemmelse af, at når dette lykkes, vil kærligheden og livet være let.

Continue reading

Hvordan man giver slip på tidligere parforhold og partnere

Forelskelse og kærlighed er nogle meget mærkelige størrelser. Først føler man, at man slet ikke kan leve uden ham eller hende. Senere bliver vedkommende ens værste fjende. Man kan slet ikke forstå, at man i første omgang var vild med at blive gift og få børn med ham eller hende. Men sådan kan det gå.

© Theodor38 | Dreamstime.com

© Theodor38 | Dreamstime.com

Opbrud og skilsmisse gør altid ondt, fordi en drøm er blevet knust. Det kan være svært at skulle give slip på den, man elsker så højt, og bare lade tingene være – uanset hvor dårligt din ex har behandlet dig. Men at leve i fortiden, samt at dvæle ved negative oplevelser, gør det svært at møde nye mennesker og leve livet fuldt og helt.

I denne artikel vil jeg udelukkende fokusere på, hvordan du giver slip på din ex og kommer videre med dit liv – selv om du stadig er forelsket eller du har svært ved at acceptere bruddet.

1. Vurdering og valg.

Uanset hvad der er sket, skal du så objektivt som muligt vurdere situationen. Er det værd at arbejde på at få forholdet på fode igen, eller er det simpelthen helt forbi, og du skal bare finde ud af at håndtere det og afslutte forholdet totalt?

2. Dansen med døden

Continue reading

How to get a girlfriend – Hvordan finder jeg en kæreste?

Overskriften på denne artikel er på engelsk. Eller rettere sagt, halvdelen er på engelsk og den anden halvdel er på dansk. Grunden er, at der er skrevet et hav af artikler på engelsk om singleliv og dating, men relativt få er på dansk. Det vil jeg råde bod på her.

Der er rigtigt mange måder at finde en kæreste på. Man kan lede i sit nærområde, eller man kan gå på Nettet. Nogle bruger også ferierejser eller deres arbejde til at søge efter den eneste ene.

Men sandheden er, at du kan komme til at lede rigtigt længe – og lede forgæves – hvis du ikke først har fundet dig selv. Du kan risikere at finde den ene ”dårlige kopi” af dig selv efter den anden, og hverken du eller dine skiftende kærester vil i længden være tilfredse.

Grunden til, at mange dyrebørn har så kort en opvækstperiode, inden de må klare sig selv, er fordi der ikke er så meget, de behøver at lære.

Når menneskers opvækstperiode er så relativt lang (cirka 18 år) er det ikke fordi vi er dummere end andre levende væsener, men fordi der er så utroligt meget, vi kan lære. Igennem 100.000 år har vi kunnet udvikle os til voksne mennesker i fred og ro, hvor vi har lært alt, hvad der var værd at vide, ved at se på hvordan andre (de voksne) gjorde. ”Monkey see, monkey do!”

Continue reading

Hvem bliver man egentlig forelsket i?

Forelskelsen er en rus eller feber, som tilsidesætter al rationel logik. Når en række ubevidste parametre passer sammen, udsender hjernen nogle stoffer, som kortslutter systemet, og får os til at blive voldsomt tiltrukket af hinanden. Den, du forelsker dig i, matcher dig i præcis det øjeblik, I bliver forelskede i hinanden. Forelskelsen er designet til at tiltrække to personer, hvormed der kan avles et afkom, så menneskearten kan bestå.

Forelskelse på samme tid i hinanden for to mennesker er som hvis du går rundt i et mørkt rum med en stikprop. Pludselig rammer du ind i en stikkontakt, der passer til stikket, og der er LYS.

© Luba V Nel | Dreamstime

© Luba V Nel | Dreamstime

Hvis vi et øjeblik skal være rationelle, kan du spørge dig selv om hvilket stik du ønsker at passe med (at danne par med). Det skal du beslutte dig til, INDEN du bliver forelsket. Hvis du ønsker at finde og være sammen med en bestemt type person resten af dit liv, skal du først selv VÆRE den person, som er i stand til at tiltrække den du ønsker at danne par med.

Continue reading

How to impress a girl 2 – Sådan imponerer du en kvinde, du i øjeblikket er ven med, og som du gerne vil være kæreste med

Du er blevet venner med en helt fantastisk kvinde – the most beautiful woman. Men du sidder fast i venskabet og vil gerne flytte det over til at være et kæresteforhold. Hvad gør du?

Her er seks tips til, hvordan det kan lade sig gøre:

1. Først og fremmest skal du skabe afstand til hende. Det er meget svært, når du er vild med hende, men det er den eneste sikre måde at komme ud af vennezonen på. Hvis du vil have hende til at se dig i et andet lys, er du nødt til at holde dig væk et stykke tid, så dit forhold kan nulstilles, når du vender tilbage igen. Vær i minimal kontakt med hende i mindst 3-4 uger. Det kan lyde som en evighed, men det er det værd. Vær høflig, når du møder hende, men lad være med at blive hængende. Gør jeres telefonsamtaler korte.

Continue reading

Livet som single er ingen fest

Det er normalt ikke nogen fest at være single, hvis alle ens venner og jævnaldrene får kærester og bliver gift. Hvis man samtidig selv savner en at holde om og af kan det være svært.

Men hvis du tør se dig selv i øjnene og tænke nærmere over det, så er der helt sikkert en eller flere grunde til, at du er single mens alle dine venner ikke er det.

Her er nogle bud:

  • Du har ikke tid nok. Hvis du har et travlt program hver eneste dag, så er der måske slet ikke tid og plads til en kæreste i dit liv. Kærlighed tager tid og fylder meget. Der kan så være adskillige grunde til at du vælger at have travlt. Disse grunde kommer her:
  • Du er bange for kærlighed. Måske har du tidligere været i et eller flere parforhold, der endte forfærdeligt. En sådan afslutning på et forhold kan gøre dig bange for igen at få en kæreste, så du ubevidst selv forårsager, at du stadig er single.
  • Ingen er god nok. Måske kan du slet ikke finde nogen, der er god nok til dig, da du kun vil have den perfekte mand eller kvinde. Det handler meget om din opdragelse og dit selvværd. Den perfekte kæreste findes ikke, så medmindre du ændrer dine holdninger, indstillinger og krav, vil du være single for evigt.
  • Ingen er klog og dygtig nok. Alle du møder er nogle tumper, der ikke er i stand til noget som helst fornuftigt. Men hvilke mennesker er det du omgiver dig med og tiltrækker i dit liv? Kig lidt på dine egne overbevisninger og hvem du selv er, inden du dømmer andre.
  • Ingen er flot nok. Mange er påvirket af de (urealistisk) smukke mennesker i bladene og fjernsynet, men så flotte mennesker findes slet ikke i virkeligheden. Måske er du stadig single, fordi du ikke kan acceptere en kæreste, der er lidt mindre flot end en fotomodel (eller end dig selv?). Måske vil du kun date en person, der ligner en filmstjerne. Det handler alt sammen om dine værdisæt, der fokuserer mere på det ydre end på det indre i andre mennesker. Sandheden er, at mange flotte mennesker ville ønske, at de ikke var så smukke, fordi de med deres ydre tiltrækker de ”forkerte” mennesker i deres liv.
© Erika8213 | Dreamstime.com

© Erika8213 | Dreamstime.com

Så det kommer alt sammen tilbage til dine indre værdier, dit selvværd og dine færdigheder (med at kunne tiltrække og fastholde den ideelle partner). Men heldigvis kan disse ting forbedres. Se på det som hvis du skulle lære noget helt nyt. Hvad ville du gøre? Det er meget individuelt, så hvor vigtigt er det for dig om du er single eller har et vidunderligt parforhold?

Taknemmelighed

Det er min overbevisning, at vejen til lykke og velbefindende går gennem taknemmelighed. Kort sagt mener jeg, at man ALDRIG vil opleve virkelig intens autentisk lykke, hvis man ikke også kan mærke og udtrykke taknemmelighed.

Jeg har prøvet at arbejde som både børnehavepædagogmedhjælper og skolelærer, samt været "bonus-far" for ikke færre end ni hjemmeboende børn i alderen 1 til 18 år. Nu er jeg selv far til en dejlig datter. Jeg har for det meste haft særdeles gode oplevelser med børn. Beklageligvis har jeg også oplevet børn, som aldrig har lært hvad taknemmelighed er, fordi de ikke har haft taknemmelige rollemodeller i de voksne, der omgiver dem.

Med manglende taknemmelighed som grundfølelse risikere vi, at børnene vokser op og bliver urimelige voksne, som tager ting for givet. Dette kan skabe unødvendige konflikter, både i forhold til en selv og i relation til andre. Disse konflikter kan være energidræbere, og kan resultere i at vi ikke selv er i stand til fx at vise tilstrækkelig taknemmelighed overfor andre mennesker. Dermed afskærer vi automatisk os selv fra en masse positiv input, som kunne give os mere overskud til at klare udfordringer og omstændigheder. Dette manglende overskud er den negative skrue – udelukkende på grund af de valg vi selv har truffet!

Continue reading

Måder at øge sit selvværd på

De fleste kender det gamle mundheld: ‘Du skal elske dig selv først, før du finder kærligheden’. Men hvordan kan man elske sig selv, når selvværdet er lavt, når man har været gennem adskillige smertefulde parforhold, og når der er lange udsigter til bedring?

© Roman Milert | Dreamstime

© Roman Milert | Dreamstime

Et af de bedste tips til at ændre en uhensigtsmæssig kurs i livet, er at huske på, at livet er et spejl. Dette er allertydeligst i et parforhold. Hvis din partner ikke har respekteret dig, eller vist dig kærlighed og hengivenhed, kunne dette være et vink med en vognstang til dig om, at der er noget i din selvopfattelse, du bør kigge på. Hvordan kan du forvente, at nogen elsker og respekterer dig, hvis du ikke elsker og respekterer dig selv? Hvordan kan du forvente, at nogen er gode ved dig, hvis du konstant bebrejder dig selv alt muligt?

Spejlet

Hvad mener jeg egentlig med at alting er et spejl? Jeg vil illustrere dette med et eksempel:

En dejlig forårsdag går fire mennesker en tur på en markvej. Efter i tavshed at have passeret en mark, stopper de op og taler om, hvad de så på marken.

De fire personer er: En landmand, en soldat, en jæger og en ejendomsmægler.

Continue reading

Er du single, ensom og desperat?

Det er helt naturligt at ønske at elske og blive elsket. At være både ensom og desperat efter kærlighed er ikke en god kombination. Hvis du er single, er det bestemt ikke den energi, du ønsker at vise verden, når du søger efter den helt rigtige mand eller kvinde at være kæreste med.

Hvis du føler et tomrum inden i dig, hvor kærligheden skulle have været, og du starter et nyt parforhold, vil forholdet først dulme din smerte og fortrænge ensomhedsfølelsen. Imidlertid vil dit nye parforhold efterhånden begynde at afspejle, hvad du føler indeni. Hvorfor? Fordi kærlighed er en tilstand af væren. Denne værenstilstand vil gennemsyre alle områder af både dit og din partners liv. Hvis du føler dig ensom, forladt og isoleret fra din egen energi og krop, har du ikke det selvværd, der er forankret i kærligheden. Og du vil ikke være i stand til at finde kærligheden, selv om du søger i hele verden – ved fx at date.

Den energi, du selv er fyldt med, vil tiltrække andre, der spejler den samme eller modsatte energi. Hvis du har et liv med følelsesmæssig smerte, hvor du føler dig usikker, bange og uelsket, bør du først selv rette op på dine ubalancer, inden du begynder at lede efter en kæreste – altså hvis du vil undgå endnu mere følelsesmæssig smerte og skuffelse i parforholdet.

Så hvis du stadig har en ubalance, kan du risikere at finder en kæreste, der har samme energi som dig, og I vil bekræfte hinanden i, hvor forfærdeligt det er.

Du kan på den anden side også tiltrække en kæreste, der har den modsatte energi som dig. Hvis du leger offer, kan du fx tiltrække dig en redder eller bøddel. Disse tre arketyper spiller sammen – både på godt og ondt. Efter et stykke tid bliver man som regel træt af sin rolle, men den kan være uhyggelig svær at slippe ud af.

Det er først, når du som single stopper op og lader være med at løbe væk fra dig selv, at du har chancen for at finde alt, hvad du ønsker dig, i en partner.

Hvis det er ligegyldigt for dig, om du er single eller i et forhold, kan det betyde, at du hviler i dig selv. Ingen har i længden lyst til, at andre stiller urimelige og urealistiske krav til dem, og det gælder for begge parter. Så længe du leder efter en partner, der blot skal fylde dit eget hul op, leder du også efter problemer i dine kommende parforhold.

Et åbent eller lukket hjerte

Hvad nu, hvis man har nogle smertefulde erfaringer fra tidligere parforhold? Man er blevet snydt, bedraget, trådt på, ydmyget, slået osv.? Hjertet er lukket hårdt til. Hvad kan man gøre for at åbne det igen?

Egentlig skal et knus hjerte behandles på præcis samme måde som en brækket arm….

Hvad gør man, hvis armen er brækket?

  1. Først og fremmest skal armen sættes rigtigt sammen igen. Hvis den vokser skævt sammen, kommer man aldrig til at bruge den optimalt igen.
  1. Dernæst skal armen have ro, det vil sige, at den skal i gips. Hvis den ikke får ro, vokser den ikke ordentlig sammen, og man kommer måske aldrig til at bruge den optimalt igen.
  1. Til sidst skal gipsen af. Hvis man ikke nogensinde fjerner gipsen og genoptræner armen, men altid har den fikseret, vil man aldrig komme til at bruge den optimalt igen.

Endvidere skal man sørge for så hurtigt som muligt at give kroppen ekstra næringsstoffer i form af fx vitaminer og mineraler. Den brækkede arm har brug for ekstra forsyninger i form af friske byggematerialer til genopbygningen.

Processen er på nøjagtigt samme måde med et knust hjerte:

Continue reading

Bog om dating for mænd

Hvordan kan man finde sit livs udkårne og få parforholdet til at vare ved?
Bog

Læs mere om bogen på
www.Datingsider-SiderAfDating.dk

Soulmate gratis samtale coaching

Afklarende samtale

Ønsker du mere klarhed om hvordan du kan finde en kæreste?
Gratis afklarende samtale
Telefon


Eksempler frihed kontakt nyheder

Ny gruppe for singler

Denne gruppe vil give dig større klarhed som single, og vise dig hvad der skal til for at du kan tiltrække dig din ideelle partner og få parforholdet til at være ved. Klik her for at læse mere

Eksempler frihed kontakt nyheder

Artikler og blogposts


Klik på Blog/Nyheder for at læse forskellige artikler om dating og singleliv.
.

Foredrag og coaching


Klik på FOREDRAG eller WORKSHOP eller KURSUS eller COACHING eller GRUPPE for at læse mere
.

Følg os på facebook

facebook

Tilbud!

De mest læste artikler