GRATIS bog, tips og nyheder

Klik her, hvis du vil have et uddrag fra bogen om dating, gode tips til at tiltrække og fastholde en dejlig kæreste, samt være opdateret med nyheder. Flere oplysninger.

stævnemøde

At hvile i sig selv

Hvad betyder det?

– Mange bruger udtrykket ”at hvile i sig selv” om den partner de søger på datingsiderne.

– Et godt parforhold indebærer at begge parter hviler i sig selv.

– Og selvfølgelig skal en leder hvile i sig selv.

Så hvad indebærer det egentlig?

© Theodor38 | Dreamstime.com

© Theodor38 | Dreamstime.com

Det er naturligvis individuelt, hvad man lægger i udtrykket, men jeg vil her nævne 21 punkter med min opfattelse af, hvad hvilen i sig selv er, samt hvad man kan gøre for at opnå denne tilstand:

  1. Når man hviler i sig selv, føler man en dyb indre ro og væren. Man oplever en naturlig balance i krop, sind og ånd, uanset om man befinder sig i trygge omgivelser eller der raser en orkan omkring en. Continue reading

Hvor svært kan det være…

www.e-pages.dk/lokalavisenfrb/213/16

.

Ti tips til et dejligt stævnemøde

Dating er normalt en frydefuld og opmuntrende oplevelse med en spændende kvinde, du har aftalt at mødes med, og som du gerne vil lære bedre at kende. Her er ti ting, som du kan være opmærksom på, der kan gøre stævnemødet endnu bedre:

© Andrew Taylor | Dreamstime

© Andrew Taylor | Dreamstime

Vær realistisk: Hvis du leder efter den perfekte kvinde, har du to problemer: For det første er perfektion usandsynligt, hvis ikke umulig. For det andet ville en perfekt kvinde (hvis hun eksisterer), med stor sandsynlighed være på udkig efter en perfekt mand. Er du det? Eller har du forskellige store og små fejl og mangler, lige som alle os andre?

Så spørg dig selv om dine forventninger er rimelige. Forlanger du for meget af dig selv, for meget af din date, eller for meget af situationen? Gode venner kan være nyttige i realitets-afklaringen. Hvis du er i tvivl, det er okay at spørge dem: “Er jeg realistisk her, eller har jeg taget en overdosis romantik-piller?”

· Vær specifik: Ofte sker der det, at når mænd taler om kvinder, er de enten helt væk i blød lykke eller de bliver hårde og fordømmende. Ingen af disse holdninger er særligt nyttige. At være specifik og konkret er en af de bedste måder at løse problemer på og at være realistisk.

Continue reading

Ti tips til det første stævnemøde

At gå ud med en date den første gang er sjældent en afslappende oplevelse. Der er nogle grundlæggende regler, der er værd at holde sig for øje, men de kan samtidig være så indlysende, at de lyder fjollede. Alligevel er det en god idé lige at konkretisere dem, og have dem i baghovedet, for at stævnemødet kan blive så god en oplevelse som muligt.

1. Hold aftaler og tid: Det er mangel på respekt for andre at komme for sent eller lade dem vente unødigt.

2. Vælg en aktivitet, som du kan lide: At vælge noget, du har det godt med, har mindst to fordele: For det første kan du være sikker på, at mindst én af jer vil have det godt. For det andet viser det, hvem du er, på en ærlig og ligefrem måde.

3. Vælg en aktivitet, som du har råd til: Lad være med at bruge en masse penge på det første stævnemøde. Det er meningen, at I skal se hinanden an. Ikke, at du skal imponere kvinden med lånte fjer. Det kan give alvorligt bagslag senere, hvis I begynder at se mere til hinanden.

4. Gør noget, som ikke kræver nyt tøj: Helt nyt tøj er ofte ubehageligt og stift. Vælg noget, du allerede har i dit klædeskab, og som du kan lide at gå i. Du skal også være sikker på at det passer dig perfekt. Hvorfor bekymre sig om tøj, når der er vigtigere ting at have fokus på, fx om du har et stykke gulerod mellem fortænderne, om din date kan lide dig, eller bare det du siger. Brug noget tøj, der passer til lejligheden, og som du har det godt og afslappet i.

5. Vælg et sted, hvor I kan tale sammen og som er let at komme til:

Continue reading

Hvordan kan man invitere en kvinde til et stævnemøde?

Du har som mand flere muligheder, når du inviterer en kvinde ud første gang til stævnemøde. Valgene afhænger af omstændigheder som fx geografisk afstand, personlighed og personlig stil. Jo tættere kontakt du har med kvinden, jo lettere vil det være for dig.

Inden for dating vil du et stykke hen ad vejen kunne bevæge dig inden for din tryghedszone, men på et tidspunkt bliver du nødt til at bevæge dig udenfor. Hvo intet vover, intet vinder, siger et gammelt mundheld.

For at få det, du gerne vil have, må du anstrenge dig for det. Hvis du ikke skulle anstrenge dig, havde du jo allerede opnået det!

Så her er nogle tips:

Direkte

Spørg kvinden direkte – ansigt til ansigt. Dette er langt den bedste måde at gøre det på. Du kan aflæse hendes kropssprog, og se med det samme om hun ser glad ud, er rædselsslagen, er overrasket eller andet. Derefter kan du tilpasse din videre adfærd i overensstemmelse med hendes reaktion på din invitation.

Ulempen med at spørge personligt og direkte er, at det også er det mest skræmmende – af præcis de samme grunde som ovenfor. Men det er stadig den bedste og mest effektive taktik.

Continue reading

Hvor kan man mødes første gang?

Det er ikke helt ligegyldigt, hvor I aftaler at mødes første gang, efter at I har fået kontakt med hinanden på fx en datingportal. Dels er der det rent sikkerhedsmæssige ved at møde en fremmed person, du ikke har tillid til og kender endnu, og dels siger det også noget om jer som personer om I vil mødes på en børnelegeplads eller til en opera.

Du skal vælge eller indvillige i et sted, hvor du føler dig tryg og sikker. Det vil give det bedste grundlag for at vurdere, om I skal mødes igen.

Husk også at fortælle en af dine venner eller et familiemedlem, hvor du tager hen og hvem du skal møde – blot for en sikkerheds skyld.

På en bar. Det er det mest almindelige, og det giver jer mulighed for nemt at tage enten en kop kaffe eller en drink sammen – afhængigt af tidspunktet I mødes.

Ved indgangen til en forlystelse, fx tivoli eller et marked. Det giver jeg mulighed for at gå rundt og kigge – og eventuelt deltage i aktiviteter.

 

Continue reading

Flirte-tips

Både mænd og kvinder kan lære at flirte, og bør bruge det. Flirting er måden at tiltrække sig opmærksomhed, så man efterfølgende har chancen for at lære hinanden bedre at kende, for at se om der er basis for at danne par.

Et solidt grundlag for flirting er dit selvværd og din selvtillid. Det er ikke noget, der ordnes på en eftermiddag eller en måned, men skal forberedes grundigt i god tid i forvejen.

Hvis du skal til en fest eller et stævnemøde, skal du lige forinden forberede dig med din påklædning og din personlige hygiejne. Vær sikker på at du ikke har dårlig ånde: Undgå flere dage forinden løg, hvidløg, kaffe eller lignende stærkt lugtende.

Du er i gang, og pludselig får du øje på en person i den anden ende af det overfyldte rum. Du vil gerne lade vedkommende vide, at du er interesseret. Her er en række flirte-teknikker, som måske kan hjælpe dig til at få kontakt.

· Brug hele din krop. Læn dig fremad, få øjenkontakt, smil, bøje knæene en smule, og slap af i dine hænder og arme.

Continue reading

Sådan arrangerer du et stævnemøde

At invitere en fyr eller pige ud til et stævnemøde kan være skræmmende og angstprovokerende. Hvad er det værste, du forestiller dig kunne ske? Kunne det være at der bliver grinet ad dig? At du bliver mødt med isnende kulde? Eller at du måske får et Ja? Uanset hvor slemt det er for dig, kan det umuligt være jordens undergang. Hvis du forestiller dig og højt siger, hvad du tror kunne være det værste, der kan ske, vil det måske ikke være så slemt alligevel.

For at forbedre chancerne for at få et ja, som du gerne vil have, når du inviterer en potentiel kæreste ud første gang, skal du sørge for at være selvsikker, fleksibel og du kan endvidere bruge følgende tips :

· Foreslå en onsdag eller torsdag aften. Lad være med at arrangere stævnemøder fredag eller lørdag aften (for store forventninger om noget mere) eller mandag (de fleste hader mandage).

· Foreslå en bestemt anledning, fx en udstilling, og måske to alternative tidspunkter. Hvis du siger, “Har du lyst til at gå ud med mig engang?” låser du sig selv, hvis personen siger nej. Hvis svaret er ja, skal du jo alligevel stadig spørge personen bagefter, og så kunne du lige så godt have gjort det i første omgang.

· Når du inviterer, så sørg for at tidspunktet for stævnemødet ligger omkring en uge senere. I specielle tilfælde kan varslet være kortere, hvis der er en helt speciel lejlighed.

· Inviter, når du har en god dag og er i godt humør. Du er mere tiltrækkende og tillidskabende, når du er glad og tilfreds.

· Send et klart og tydeligt budskab: ”Jeg vil gerne bruge tid på at lære dig at kende. Er du interesseret?”

Dette giver den største chance for succes med at invitere en potentiel kæreste ud.

Inden stævnemødet

Et stævnemøde er første fysiske møde med en person, som du er blevet interesseret i, og som du måske skal dele resten af dit liv med. Mange følelser er på spil, så nerverne kan godt være på højkant. For at berolige dig selv og give dig en god og klar oplevelse af stævnemødet kunne du prøve følgende stressreducerende teknikker.

Vejrtrækning

Når man er nervøs, hyperventilerer man ofte. Det er en af kroppens fysiske måder at gøre klar til kamp eller flugt på. For at slappe af kan du forsøge at kontrollere din vejrtrækning. Træk vejret ind på en tælling til fire. Derefter ånder du ud på en tælling til fire. Når du er blevet mere rutineret i dette kan du udvide tællingen til seks eller ti. Jo roligere vejrtrækning, jo bedre. Blot må du ikke gøre det så langsomt, at du gisper, når du trækker vejret igen. Det skal være helt igennem roligt.

Bekræftelser

© Ben Goode | Dreamstime

© Ben Goode | Dreamstime

En psykisk måde at berolige dig selv på og undertrykke bølger af angst, kan være positive bekræftelser. Gentag følgende sætninger igen og igen:

· “Jeg er en sjov, spændende og værdig person.”

· “Jeg fortjener succes og lykke.”

· “Et stævnemøde er kun et stævnemøde – intet andet.”

· “Jeg er rolig og fattet.”

· “Jeg vil nyde mig selv i aften, og det samme vil den person, jeg skal møde.”

· “Livet er enten et dristigt eventyr eller ingenting.”

Dog er der en lille hage ved positive bekræftelser. Hvis dit selvværd er lavt, vil din underbevidsthed være klar over, at du forsøger at lave numre med den. Den vil protestere kraftigt, hvilket vil udmønte sig i negative selvdestruktive tanker. Derfor vil det i alle sammenhænge være en god ide at øge sit selvværd, inden man starter på stævnemøder og dating. En anden ulempe med lavt selvværd i forbindelse med søgning af potentiel partner, er, at man risikerer at tiltrække den helt forkerte. Måske en Tarzan- eller Florence Nightinggale-type, som man hurtigt bliver træt af.

Derfor kan jeg kun anbefale ovenstående teknikker med vejrtrækning og positive bekræftelser efter at du har arbejdet med dig selv i personlig udvikling.

Bog om dating for mænd

Hvordan kan man finde sit livs udkårne og få parforholdet til at vare ved?
Bog

Læs mere om bogen på
www.Datingsider-SiderAfDating.dk

Soulmate gratis samtale coaching

Afklarende samtale

Ønsker du mere klarhed om hvordan du kan finde en kæreste?
Gratis afklarende samtale
Telefon


Eksempler frihed kontakt nyheder

Ny gruppe for singler

Denne gruppe vil give dig større klarhed som single, og vise dig hvad der skal til for at du kan tiltrække dig din ideelle partner og få parforholdet til at være ved. Klik her for at læse mere

Eksempler frihed kontakt nyheder

Artikler og blogposts


Klik på Blog/Nyheder for at læse forskellige artikler om dating og singleliv.
.

Foredrag og coaching


Klik på FOREDRAG eller WORKSHOP eller KURSUS eller COACHING eller GRUPPE for at læse mere
.

Følg os på facebook

facebook

Tilbud!

De mest læste artikler