GRATIS bog, tips og nyheder

Klik her, hvis du vil have et uddrag fra bogen om dating, gode tips til at tiltrække og fastholde en dejlig kæreste, samt være opdateret med nyheder. Flere oplysninger.

tegn på flirt

Dating i løbet af ferien

Mens ferie er et tidspunkt, de fleste nyder, kan det godt være lidt svært for enlige. Der er både fordele og ulemper ved at være fri som fuglen, men en gang imellem ønsker man sig det, man ikke selv har. Fx savner nogen mennesker en kæreste, når de er alene, og andre savner at kunne gøre lige hvad der passer en, når man har familie. Som single kan det godt føles lidt akavet, når man er sammen med venner og familie til fester.

Så hvordan kan man i løbet af ferien starte et forhold, der holder efter at ferien er slut?

For det første er du ikke den eneste single, der findes. Du er heller ikke den eneste, der er på udkig efter en partner på et feriested. Der er faktisk millioner af mennesker derude, der er i samme situation som dig. Eller sagt med andre ord: Klar til at finde en som dig. Her er, hvad du kan gøre:

© Rebecca Abell | Dreamstime

© Rebecca Abell | Dreamstime

Lad være med at afvise invitationer til fester og sociale arrangementer. Disse kan være gode muligheder for at møde nogle nye mennesker og at få gjort opmærksom på, at du er en fantastisk person, som tilfældigvis er single.

Inviter eventuelt en ven eller veninde med til festen eller det sociale arrangement. Præsenter vedkommende som en god ven eller kammerat. At I er to kan nogle gange hjælpe på stemningen, og det gør dig også lettere at tale med.

En ferie er også en god anledning til at følge op på gamle venner, bekendte og potentielle partnere. At ringe til dem for at fortælle hvor du skal hen eller har været henne er et godt påskud til at holde forbindelsen ved lige.

At være single er ikke en katastrofe eller forbrydelse. Der er ingen grund til at føle sig dårligt tilpas med det. Se det som en mulighed for at lære dig selv bedre at kende, at udvikle dig – og DEREFTER finde den helt rigtige partner for dig.

© Sandy Matzen | Dreamstime

© Sandy Matzen | Dreamstime

På din ferie behøver du ikke at være på udkig eller romantisk hele tiden. Brug ferien til at møde nye venner, måske helt andre typer mennesker end du normalt omgås. Du ved ikke om et godt venskab kan føre til partnerskab, eller måske en forbindelse gennem vedkommendes venskabskreds til dit livs lys.

God ferie!

Hvordan man læser andres kropssignaler

Det kan være en god idé at lægge mærke til de signaler, som mænd og kvinder udsender med deres kropssprog. Vores undervidsthed registrerer alting, men hvis vi kan bringe dette op til vores bevidsthed, vil mange ting gå betydeligt lettere for os. Nogle er gode til at aflæse kropssproget, mens andre ikke er. Heldigvis kan det læres – som med så meget andet.

Her er nogle tips i forbindelse med kontakten med en person, man er interesseret i:

1. Afstanden mellem jer

Vær opmærksom på, hvor tæt I står på hinanden. Jo tættere rent fysisk, jo tættere følelsesmæssigt.

Det gælder både individuelt og kulturelt. Araberes revir (personlige område) er mindre end skandinavers, hvilket betyder, at i et rum fyldt med arabere og danskere, vil danskerne efterhånden være trængt op mod bagvæggen. Grunden er, at hver gang araberen går et skridt fremad mod samtalepartneren, går danskeren et skridt baglæns.

I en indisk bus klumper man sig tæt sammen i den ene ende. I en dansk bus sætter man sig så langt fra hinanden som muligt.

Hvis vi ser bort fra de kulturelle forskelle, kan du eksperimentere med at bevæge dig tættere på eller længere væk fra din samtalepartner. Læg mærke til, om han eller hun gør det samme som dig – eller det modsatte.

2. Hovedets stilling

Et hoved på skrå kan være en invitation til at lege eller flirte. Især hvis det er kombineret med et smil og øjenkontakt.

Continue reading

Dating kan opfattes som jobsøgning

Berlingske Tidende har en artikel om singler og jobsøgning.

www.b.dk/relationer/ekspert-opfat-dating-som-jobsoegning

www.b.dk/relationer/ekspert-opfat-dating-som-jobsoegning

 

Er du mand og single?

… eller er der en af dine venner, der er?

Hvis du selv er single, har du så lyst til at finde dig en dejlig kæreste inden jul?

Den første weekend i september laver jeg en workshop for mænd på Frederiksberg, hvor du lærer at blive den mand, som din ideelle kvinde er tiltrukket af, samt efterfølgende at du er i stand til at opretholde det gode parforhold.

Hvad ville det være værd for dig at leve i et harmonisk dejligt parforhold med dit livs kvinde? Hvad er du villig til at gøre for at blive den mand, som hun er interesseret i?

Dette er ikke et dating-kursus, hvor man lærer at blive god til at score kvinder på kødmarkedet.

Det er derimod et dating-coaching-kursus/workshop, hvor du lærer  de færdigheder, der skal til, for at du bringer dig selv i balance og bliver en rigtig mand med stort M – og dermed blive i stand til at tiltrække og holde på den ideelle kvinde for dig. Du lærer at være aktivt passiv.

Vi arbejder med selvtillid, kommunikation og færdighedstræning. Kort sagt er fokus på dig, og hvordan du kan blive den mand, som din ideelle kvinde vil blive tiltrukket af.

Læs mere på www.DatingDanmarkCoaching.dk/workshop

Hvad koster det at være single?

Et parforhold og ægteskab er en måde at få folk til at modnes og tænke på fremtiden. Det frie singleliv med byture og sjov erstattes med fx måltider sammen, opdragelse af børn og opsparing til et hus eller en ejerlejlighed.

Men hvad koster det egentlig at vælge enten singletilværelsen eller parforholdet?

Selvfølgelig er der nogen store udgifter i forbindelse med et parforhold som fx bryllup og børn, men det viser sig at det alligevel på sigt er billigere at leve sammen end hver for sig.

Huslejen er billigere, hvis man er to om at betale den. Lejligheden eller huset skal være betydeligt større end det dobbelte, før udgiften pr person er den samme. Også forsikringer, bil, mad, TV og telefonregninger er mindre for et par.

Singler har tendens til at bruge mange penge på byture, fitnesscentre, fritidsinteresser og tøj, til forskel fra når man lever i parforhold.

Continue reading

50 grunde til at du stadig er single

Jo ældre vi bliver, jo klogere bliver vi også. Det kan næsten ikke undgås. Vi får en bunke erfaring, og det er godt. Hvad der ikke er så godt, er, at en del af denne erfaring kan stille sig i vejen for at vi er i stand til at leve vores liv fuldt ud som vi ønsker det. Fx at det kan være svært at finde en kæreste eller at få parforholdet til at holde.

Avisen The Times har fundet en række grunde til, at mænd og kvinder kan have vanskeligt ved at finde og holde på en kæreste. Jeg tror nu, at disse punkter mest handler om unge mennesker. Men læs dem igennem for at se, om der skulle være noget i din egen adfærd eller liv, som måske kunne trænge til at blive justeret en smule.

Continue reading

Er du single, ensom og desperat?

Det er helt naturligt at ønske at elske og blive elsket. At være både ensom og desperat efter kærlighed er ikke en god kombination. Hvis du er single, er det bestemt ikke den energi, du ønsker at vise verden, når du søger efter den helt rigtige mand eller kvinde at være kæreste med.

Hvis du føler et tomrum inden i dig, hvor kærligheden skulle have været, og du starter et nyt parforhold, vil forholdet først dulme din smerte og fortrænge ensomhedsfølelsen. Imidlertid vil dit nye parforhold efterhånden begynde at afspejle, hvad du føler indeni. Hvorfor? Fordi kærlighed er en tilstand af væren. Denne værenstilstand vil gennemsyre alle områder af både dit og din partners liv. Hvis du føler dig ensom, forladt og isoleret fra din egen energi og krop, har du ikke det selvværd, der er forankret i kærligheden. Og du vil ikke være i stand til at finde kærligheden, selv om du søger i hele verden – ved fx at date.

Den energi, du selv er fyldt med, vil tiltrække andre, der spejler den samme eller modsatte energi. Hvis du har et liv med følelsesmæssig smerte, hvor du føler dig usikker, bange og uelsket, bør du først selv rette op på dine ubalancer, inden du begynder at lede efter en kæreste – altså hvis du vil undgå endnu mere følelsesmæssig smerte og skuffelse i parforholdet.

Så hvis du stadig har en ubalance, kan du risikere at finder en kæreste, der har samme energi som dig, og I vil bekræfte hinanden i, hvor forfærdeligt det er.

Du kan på den anden side også tiltrække en kæreste, der har den modsatte energi som dig. Hvis du leger offer, kan du fx tiltrække dig en redder eller bøddel. Disse tre arketyper spiller sammen – både på godt og ondt. Efter et stykke tid bliver man som regel træt af sin rolle, men den kan være uhyggelig svær at slippe ud af.

Det er først, når du som single stopper op og lader være med at løbe væk fra dig selv, at du har chancen for at finde alt, hvad du ønsker dig, i en partner.

Hvis det er ligegyldigt for dig, om du er single eller i et forhold, kan det betyde, at du hviler i dig selv. Ingen har i længden lyst til, at andre stiller urimelige og urealistiske krav til dem, og det gælder for begge parter. Så længe du leder efter en partner, der blot skal fylde dit eget hul op, leder du også efter problemer i dine kommende parforhold.

Net-dating

Ifølge Danmarks statistik er der 300.000 danskere, der aktivt bruger nettet til at møde en partner. Men der findes mellem en og halvanden million danske profiler på nettet, så måske er antallet af aktive aktører en halv million mennesker eller højere.

Dating.dk startede i 1997, og siden er det gået stærkt. I begyndelsen var netdating ikke særligt seriøst, men mest for sjov, eller for at få en fræk aftale. Siden er det blevet ”stue-rent”, og flere og flere finder hinanden ad denne kanal.

Der er 1,1 million singler i Danmark. Med internettet er det nu lettere end nogen sinde før at finde hinanden. Især har det været svært for enlige forældre, ældre og mennesker med tidskrævende jobs som fx landmænd. Sådan er det imidlertid ikke mere.

Farligt eller ufarligt?
At der er en risiko ved netdating, viser den 22-årige Johnny Alexander Værnskjold, der i januar 2012 benyttede en udgang fra fængslet til at drage på en månedlang tyveri- og hjerteknuserturné. På datingsider fik han kontakt med kvinder, som han mødtes med og stjal deres penge og bil, inden han fortsatte til den næste kvinde. Men så slemt går det heldigvis meget sjældent.

Der er ved som så meget andet visse regler, der skal overholdes, og ting, man bør vide noget om, for at få det optimale udbygge, og undgå faldgruberne.

Bevidsthed
Med netdating bliver man meget mere bevidst om, hvad man går efter i sin søgen efter en partner. Undersøgelser fra USA viser, at mænd går efter unge, smukke, loyale kvinder, mens kvinderne prioriterer status, uddannelse, job, indkomst og evne til at beskytte.


TV-interview på Lokalavisen (5 minutter).
Lokalavisen Netdating


Continue reading

Hvor kan man mødes første gang?

Det er ikke helt ligegyldigt, hvor I aftaler at mødes første gang, efter at I har fået kontakt med hinanden på fx en datingportal. Dels er der det rent sikkerhedsmæssige ved at møde en fremmed person, du ikke har tillid til og kender endnu, og dels siger det også noget om jer som personer om I vil mødes på en børnelegeplads eller til en opera.

Du skal vælge eller indvillige i et sted, hvor du føler dig tryg og sikker. Det vil give det bedste grundlag for at vurdere, om I skal mødes igen.

Husk også at fortælle en af dine venner eller et familiemedlem, hvor du tager hen og hvem du skal møde – blot for en sikkerheds skyld.

På en bar. Det er det mest almindelige, og det giver jer mulighed for nemt at tage enten en kop kaffe eller en drink sammen – afhængigt af tidspunktet I mødes.

Ved indgangen til en forlystelse, fx tivoli eller et marked. Det giver jeg mulighed for at gå rundt og kigge – og eventuelt deltage i aktiviteter.

 

Continue reading

Sådan arrangerer du et stævnemøde

At invitere en fyr eller pige ud til et stævnemøde kan være skræmmende og angstprovokerende. Hvad er det værste, du forestiller dig kunne ske? Kunne det være at der bliver grinet ad dig? At du bliver mødt med isnende kulde? Eller at du måske får et Ja? Uanset hvor slemt det er for dig, kan det umuligt være jordens undergang. Hvis du forestiller dig og højt siger, hvad du tror kunne være det værste, der kan ske, vil det måske ikke være så slemt alligevel.

For at forbedre chancerne for at få et ja, som du gerne vil have, når du inviterer en potentiel kæreste ud første gang, skal du sørge for at være selvsikker, fleksibel og du kan endvidere bruge følgende tips :

· Foreslå en onsdag eller torsdag aften. Lad være med at arrangere stævnemøder fredag eller lørdag aften (for store forventninger om noget mere) eller mandag (de fleste hader mandage).

· Foreslå en bestemt anledning, fx en udstilling, og måske to alternative tidspunkter. Hvis du siger, “Har du lyst til at gå ud med mig engang?” låser du sig selv, hvis personen siger nej. Hvis svaret er ja, skal du jo alligevel stadig spørge personen bagefter, og så kunne du lige så godt have gjort det i første omgang.

· Når du inviterer, så sørg for at tidspunktet for stævnemødet ligger omkring en uge senere. I specielle tilfælde kan varslet være kortere, hvis der er en helt speciel lejlighed.

· Inviter, når du har en god dag og er i godt humør. Du er mere tiltrækkende og tillidskabende, når du er glad og tilfreds.

· Send et klart og tydeligt budskab: ”Jeg vil gerne bruge tid på at lære dig at kende. Er du interesseret?”

Dette giver den største chance for succes med at invitere en potentiel kæreste ud.

At elske at være sig selv og single

At være single og alene, mens andre har det sjovt, kræver en særlig strategi! At være single uden en partner er måske ikke let, men med nogle få tips kan du lære at elske dit single-liv og din frihed!

1. Alt, hvad du behøver for at være lykkelig, er dig selv. Du behøver ikke andre til at gøre dig glad. Accepter dig selv som den du er, alene fordi du er fantastisk.

2. Lyt til glad musik. Det hjælper med til at holde dit humør og din selvtillid oppe, hvilket vil medvirke til at tiltrække spændende mennesker.

3. Køb dig noget smart tøj. Selv om der ikke lige er en bestemt lejlighed til at have det på, vil købet hjælpe dig til at føle dig sexet og løfte dit selvværd. Hvis der så pludselig kommer en invitation til en fest, hvor du får brug for dit smarte tøj, behøver du ikke at stresse rundt for at finde noget.

4. Hold dig beskæftiget. Sidder du inaktiv hele dagen, kan det få dig til at føle dig ensom. Gå ud og gør noget. Selv om det bare er at drikke en kop kaffe med dig selv, vil du næsten med sikkerhed møde andre mennesker.

5. Gør ting, der får dig til at føle dig stærk og smuk. Det kunne være en løbetur eller en ansigtsbehandling. Dette gælder for både mænd og kvinder.

6. Tag en pause ind imellem. Bare at tage sig tid til at sidde og tænke lidt over livet er fantastisk. Mediter. Fokuser på vejrtrækningen. Bare sid og tænk.

7. Gå ud med dine single-venner. Tag på bar eller diskotek – eller lav noget fornuftigt hobbybetonet sammen.

8. Husk altid bare at være dig selv og elsk alt ved dig selv.

9. Lad være med at sidde og surmule. Dette vil om noget gøre dig utilnærmelig og uinteressant for potentielle kærester.

10. Gå ud og hav det sjovt. Sørg for hele tiden at lære noget nyt. Lev livet!

Bog om dating for mænd

Hvordan kan man finde sit livs udkårne og få parforholdet til at vare ved?
Bog

Læs mere om bogen på
www.Datingsider-SiderAfDating.dk

Soulmate gratis samtale coaching

Afklarende samtale

Ønsker du mere klarhed om hvordan du kan finde en kæreste?
Gratis afklarende samtale
Telefon


Eksempler frihed kontakt nyheder

Ny gruppe for singler

Denne gruppe vil give dig større klarhed som single, og vise dig hvad der skal til for at du kan tiltrække dig din ideelle partner og få parforholdet til at være ved. Klik her for at læse mere

Eksempler frihed kontakt nyheder

Artikler og blogposts


Klik på Blog/Nyheder for at læse forskellige artikler om dating og singleliv.
.

Foredrag og coaching


Klik på FOREDRAG eller WORKSHOP eller KURSUS eller COACHING eller GRUPPE for at læse mere
.

Følg os på facebook

facebook

Tilbud!

De mest læste artikler