GRATIS bog, tips og nyheder

Klik her, hvis du vil have et uddrag fra bogen om dating, gode tips til at tiltrække og fastholde en dejlig kæreste, samt være opdateret med nyheder. Flere oplysninger.

tøj

Ti tips til det første stævnemøde

At gå ud med en date den første gang er sjældent en afslappende oplevelse. Der er nogle grundlæggende regler, der er værd at holde sig for øje, men de kan samtidig være så indlysende, at de lyder fjollede. Alligevel er det en god idé lige at konkretisere dem, og have dem i baghovedet, for at stævnemødet kan blive så god en oplevelse som muligt.

1. Hold aftaler og tid: Det er mangel på respekt for andre at komme for sent eller lade dem vente unødigt.

2. Vælg en aktivitet, som du kan lide: At vælge noget, du har det godt med, har mindst to fordele: For det første kan du være sikker på, at mindst én af jer vil have det godt. For det andet viser det, hvem du er, på en ærlig og ligefrem måde.

3. Vælg en aktivitet, som du har råd til: Lad være med at bruge en masse penge på det første stævnemøde. Det er meningen, at I skal se hinanden an. Ikke, at du skal imponere kvinden med lånte fjer. Det kan give alvorligt bagslag senere, hvis I begynder at se mere til hinanden.

4. Gør noget, som ikke kræver nyt tøj: Helt nyt tøj er ofte ubehageligt og stift. Vælg noget, du allerede har i dit klædeskab, og som du kan lide at gå i. Du skal også være sikker på at det passer dig perfekt. Hvorfor bekymre sig om tøj, når der er vigtigere ting at have fokus på, fx om du har et stykke gulerod mellem fortænderne, om din date kan lide dig, eller bare det du siger. Brug noget tøj, der passer til lejligheden, og som du har det godt og afslappet i.

5. Vælg et sted, hvor I kan tale sammen og som er let at komme til:

Continue reading

Overgangen fra single-liv til parforhold

Det kan godt være en stor udfordring at gå fra en status som single til at leve i parforhold. Især hvis man har været single i mange år.

Manden er måske vant til at smide sit tøj på sengen eller gulvet, når han kommer hjem fra arbejde.

Og kvinden er måske vant til at gøre, hvad det passer hende, uden at skulle rådføre sig med andre.

Ingen af delene holder i et parforhold.

Følgende er nogle af de ændringer, som begge parter vil være nødt til overveje, hvis de ønsker en jævn overgang til et stabilt parforhold:

1. Måltiderne

Hvis du som single kun lavede mad til dig selv, når du var i humør til det, skal du nu til at tilpasse din appetit til en anden person. Selv om I spiser jeres måltider sammen, kan du stadig godt spise mellemmåltider, eller spise meget lidt til et måltid blot for at holde med selskab, men der er alligevel nogle mønstre du nok må ændre. Især når der kommer børn til.

2. Tøjvask, rengøring og madlavning

De huslige pligter klarer mange singler selv – eller de betaler sig fra det (rengøringshjælp og restaurant). Når man er to, må man drøfte, hvordan pligterne bliver fordelt ligeligt. Måske laver begge to det hele skiftevis eller sammen, eller den ene påtager sig ansvaret for en ting, og den anden tager ansvaret for noget andet.

Udfordringen mellem jer kan være, at I har forskellige holdninger til definitionen ”rent” og ”grundigt”. Det er vigtigt, at I kender hinandens holdninger og grænser på dette område, og at I respekterer hinanden.

3. Venner af det modsatte køn

Continue reading

Hvad koster det at være single?

Et parforhold og ægteskab er en måde at få folk til at modnes og tænke på fremtiden. Det frie singleliv med byture og sjov erstattes med fx måltider sammen, opdragelse af børn og opsparing til et hus eller en ejerlejlighed.

Men hvad koster det egentlig at vælge enten singletilværelsen eller parforholdet?

Selvfølgelig er der nogen store udgifter i forbindelse med et parforhold som fx bryllup og børn, men det viser sig at det alligevel på sigt er billigere at leve sammen end hver for sig.

Huslejen er billigere, hvis man er to om at betale den. Lejligheden eller huset skal være betydeligt større end det dobbelte, før udgiften pr person er den samme. Også forsikringer, bil, mad, TV og telefonregninger er mindre for et par.

Singler har tendens til at bruge mange penge på byture, fitnesscentre, fritidsinteresser og tøj, til forskel fra når man lever i parforhold.

Continue reading

Tøj og beklædning

Hvor vigtigt er det at være opmærksom på, hvilket tøj man har på? Har tøj andet end en praktisk funktion i et koldt klima?

Jeg oplever, at specielt mænd kan være totalt ligeglade med, hvordan de ser ud. Jeg kender også single-kvinder, der alt for sjældent tager bad og altid går i det samme tøj, men typisk er det mændene, der ikke bruger mange ressourcer eller tid på deres påklædning og udseende.

At være opmærksom på og omhyggelig med sig selv gælder ikke kun i single-tilværelsen. Hvis man slapper for meget af i sit parforhold, kan man risikere at glide over i at tage hinanden for givet, hvilket er med til at skabe unødvendige konflikter og måske skilsmisse.

– Som single gør man noget ud af sig selv for at tiltrække en potentiel partner.
– Som ægtepar gør man noget ud af sig selv for at vedligeholde parforholdet.

Som single kan det være svært selv at få øje på, hvad der skal gøres, for at komme til at se godt ud. Da jeg selv for flere år siden endelig efter flere år var klar til at finde den eneste ene, bad jeg en af mine gode veninder om hjælp. Helt konkret var vi til en udendørs-koncert sammen, og jeg fortalte om mine kvaler med at tiltrække den rigtige kvinde for mig. Jeg husker tydeligt, at min veninde kritisk kiggede på mig og sagde: “Den flyverjakke, du har på lige nu, den må væk!” Jeg rejste mig med det samme, tømte lommerne, og gik over til en affaldscontainer med den. Det var ikke let for mig, for jeg havde haft den i mange år og var rigtigt glad for den. Men jeg var klar over at det var et godt råd, og jeg fulgte det. Vi aftalte endvidere at mødes inde i byen et par dage senere.

Continue reading

At elske at være sig selv og single

At være single og alene, mens andre har det sjovt, kræver en særlig strategi! At være single uden en partner er måske ikke let, men med nogle få tips kan du lære at elske dit single-liv og din frihed!

1. Alt, hvad du behøver for at være lykkelig, er dig selv. Du behøver ikke andre til at gøre dig glad. Accepter dig selv som den du er, alene fordi du er fantastisk.

2. Lyt til glad musik. Det hjælper med til at holde dit humør og din selvtillid oppe, hvilket vil medvirke til at tiltrække spændende mennesker.

3. Køb dig noget smart tøj. Selv om der ikke lige er en bestemt lejlighed til at have det på, vil købet hjælpe dig til at føle dig sexet og løfte dit selvværd. Hvis der så pludselig kommer en invitation til en fest, hvor du får brug for dit smarte tøj, behøver du ikke at stresse rundt for at finde noget.

4. Hold dig beskæftiget. Sidder du inaktiv hele dagen, kan det få dig til at føle dig ensom. Gå ud og gør noget. Selv om det bare er at drikke en kop kaffe med dig selv, vil du næsten med sikkerhed møde andre mennesker.

5. Gør ting, der får dig til at føle dig stærk og smuk. Det kunne være en løbetur eller en ansigtsbehandling. Dette gælder for både mænd og kvinder.

6. Tag en pause ind imellem. Bare at tage sig tid til at sidde og tænke lidt over livet er fantastisk. Mediter. Fokuser på vejrtrækningen. Bare sid og tænk.

7. Gå ud med dine single-venner. Tag på bar eller diskotek – eller lav noget fornuftigt hobbybetonet sammen.

8. Husk altid bare at være dig selv og elsk alt ved dig selv.

9. Lad være med at sidde og surmule. Dette vil om noget gøre dig utilnærmelig og uinteressant for potentielle kærester.

10. Gå ud og hav det sjovt. Sørg for hele tiden at lære noget nyt. Lev livet!

Er du klar til at date?

”Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele. [..] Troe en Pige, Du vil fortryde det; troe hende ikke, Du vil ogsaa fortryde det; troe en Pige eller troe hende ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du troer en Pige eller Du ikke troer hende, Du vil fortryde begge Dele. [..] Dette, mine Herrer, er Indbegrebet af al Leve-Viisdom.
Søren Kierkegaard, 1843

Hvordan kan du vide, om du er parat til at date? Har du gjort dit indre forarbejde godt nok? Er du fri af tidligere forhold, det vil sige at dine ex’er ikke mere påvirker dig? Har du ryddet op i dit følelsesliv, så du ikke falder for ”den helt forkerte” endnu en gang?

Måske er det en god idé at lave en ”krav-specifikation” til dit kommende forhold? Hvad ønsker du dig og forventer? Er det dine egne forventninger – eller er det dine forældres, søskendes og venners? Hvad mangler du i dit liv – og hvad har du selv gjort for at få mere af dette ind i dit liv? Hvordan ser en god dag ud sammen med dit livs udkårne?

Hvis den indre forberedelse er i orden, hvad så med den ydre? Hvordan er dit humør? Det hjælper ikke noget at gå på date, hvis du egentlig hellere vil noget andet. Har du også overvejet, hvad det er, du ønsker dig? Er det et godt knald du vil have? Eller vi du ud at finde den eneste ene for resten af livet? Uanset hvad, er det en god ide at gennemgå nedenstående checkliste, så du ikke bliver skuffet eller frustreret over, at tingene ikke udvikler sig, som du ønsker.

Husk, at en date er en kvalificeringsrunde. Du er ude på at checke, om denne person kunne være en god kæreste – enten for en periode eller for resten af livet.

When you are looking for a new partner, there is a reason, a season and a life-time.

Bliv god til small-talk

For at kunne flirte ordentligt, skal du være god til at small-talke. Hvis det er svært for dig, skal du øve dig! Et godt sted at starte er med fremmede, som det er totalt ufarligt at tale med, fx kassedamen i supermarkedet eller de andre i køen til biograflugen. Når du er blevet god til small-talk, er risikoen for at du bliver nervøs, når du snakker med ham eller hende, du gerne vil score, mindre.

Fortæl ikke for meget

Hvis du har SMS’et eller haft mailkontakt med din date, inden I mødes, så sørg for at du ikke har fortalt alting, inden I ses. Hvis I ved alt om hinanden inden daten, er der ikke meget overladt til fantasien, og overraskelserne bliver alt for få – og det er ikke gavnligt for en eventuel forelskelse. Det er en balancegang, for det er også vigtigt at have filtreret de mennesker fra, du ikke ønsker at date med. Sørg for at mødes så hurtigt som muligt efter en kontakt. Hvis I har skrevet for meget sammen inden, risikere du at blive forelsket, før du overhovedet har set personen i virkeligheden – og kan blive slemt skuffet, når du endelig møder vedkommende. Nogle er forelskede i selve forelskelsen – ligesom en afhængig af narkotika. Hvis du netdater i det uendelige uden at møde folk ansigt til ansigt, er du formentlig blevet afhængig af kick’et med det sociale medie!

Tag initiativ

Continue reading

Bog om dating for mænd

Hvordan kan man finde sit livs udkårne og få parforholdet til at vare ved?
Bog

Læs mere om bogen på
www.Datingsider-SiderAfDating.dk

Soulmate gratis samtale coaching

Afklarende samtale

Ønsker du mere klarhed om hvordan du kan finde en kæreste?
Gratis afklarende samtale
Telefon


Eksempler frihed kontakt nyheder

Ny gruppe for singler

Denne gruppe vil give dig større klarhed som single, og vise dig hvad der skal til for at du kan tiltrække dig din ideelle partner og få parforholdet til at være ved. Klik her for at læse mere

Eksempler frihed kontakt nyheder

Artikler og blogposts


Klik på Blog/Nyheder for at læse forskellige artikler om dating og singleliv.
.

Foredrag og coaching


Klik på FOREDRAG eller WORKSHOP eller KURSUS eller COACHING eller GRUPPE for at læse mere
.

Følg os på facebook

facebook

Tilbud!

De mest læste artikler